Marie Josefine Høvring

Mit CV – En personlig præsentation

Jeg hedder Marie Josefine Høvring og bor i København, som har været mit hjem i over 16 år.
Jeg er mor til to piger: den ældste er flyttet hjemmefra, mens min yngste stadig bor hjemme og fylder hverdagen med energi.
Mine relationer betyder meget for mig og jeg bruger tid på at dyrke dem og når jeg har tid til mig selv, elsker jeg at danse, ride og finde ro i naturen – hvis jeg ikke har smidt mig på sofaen med en lydbog og strikketøjet. Jeg nyder også at rejse og opleve nye kulturer.

Mine to professionelle ben

Sygeplejersken

Jeg startede min professionelle rejse som sygeplejerske og blev uddannet i 2003.

Gennem årene har jeg arbejdet inden for flere specialer, som hver især har givet mig dyrebar erfaring og indsigt i menneskets ressourcer og sårbarheder:

  • hjertemedicinsk afdeling arbejdede jeg med patienter i kritiske livssituationer med hjertesygdomme
  • neonatalafdelingen plejede jeg for tidligt fødte børn og støttede deres forældre i en tid fyldt med håb og bekymringer.
  • fertilitetsklinik hjalp jeg par gennem en følelsesmæssig og ofte udfordrende rejse mod forældreskabet.
  • I et forskningsprojekt med gravide kvinder fordybede jeg mig i graviditetens mange aspekter og lærte at forstå de komplekse behov hos både mor og barn.

Terapeuten

Gennem disse erfaringer som Sygeplejerske og min interesse for mennesker og deres livshistorier ærte jeg, hvor vigtigt nærvær og omsorg er – både i livets glæder og udfordringer. Det blev også drivkraften bag mit skifte til terapiens verden

Mit terapeutiske fundament:

  • Familierådgiver – Blackbird Institute (2021)
  • Certificeret børnegruppeleder – Center for Familieudvikling (2023)
  • Familie- og psykoterapeut – Blackbird Institute (2024)

Jeg har desuden fokuseret ekstra på at blive klogere på EFT-parterapi, som er en emotionsfokuseret tilgang til at styrke relationer mellem par og familier:

  • Specialisering i EFT-parterapi ved Lone Algot, Blackbird Institute (2024)
  • Workshop og live EFT-terapi ved Jette Simon, SkauHørby Instituttet (2024)

Min teoretiske udgangspunkt og faglige kvalitet

Jeg er uddannet fra Blackbird Institute, et anerkendt familieterapeutisk institut evalueret af Dansk Psykoterapeutforening (MPF) og Crossfields Europa. Denne uddannelse lever op til høje ministerielle kriterier og strenge standarder for private psykoterapeutuddannelser.

Mit teoretiske fundament bygger på tre grundpiller fra Blackbird Institute:

  • Det eksistentialistiske perspektiv, der fokuserer på angst, valg, frihed og døden, inspireret af Søren Kierkegaard og Irvin D. Yalom.
  • Det psykodynamiske perspektiv, der tager udgangspunkt i Freuds tanker om det ubevidste, forsvarsmekanismer og overføringer.
  • Det somatiske perspektiv, der integrerer kroppens kommunikation og ro gennem vejrtrækning og kropsligt nærvær, inspireret af bl.a. Peter Levine og Ditte Marcher.

Jeg trækker desuden på neurofysiologi og neuropsykologi, inklusive viden om spejlneuroner og tænkere som Daniel Stern, Jesper Juul og Viktor Frankl. Min terapiform er også inspireret af Emotionsfokuseret Terapi (EFT), hvor fokus er at styrke relationer og forstå de mønstre, der spænder ben.

Jeg arbejder på at skabe et varmt, trygt rum, hvor du føler dig set, hørt og forstået, fordi jeg tror på menneskets evne til at vokse, når vi får støtte og forståelse. Jeg går til opgaven med både faglig stolthed, ydmyghed for faget og respekt for dig som menneske, så du kan finde større klarhed og balance i dit liv.

Dansk Psykoterapeutforening

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening (MPF), som arbejder for at opretholde et højt fagligt niveau inden for psykoterapi og rådgivning. Medlemskabet betyder, at jeg følger etiske retningslinjer og modtager løbende supervision, så jeg hele tiden udvikler mig som terapeut og menneske. På den måde kan jeg tilbyde den bedst mulige støtte til dig.

Supervision

Supervision er en integreret del af min faglige udvikling. Den sikrer, at jeg ikke kun arbejder ud fra teori, men også kontinuerligt reflekterer over min praksis for at sikre, at den er relevant, etisk og i overensstemmelse med de nyeste tilgange inden for terapi.

Tavshedspligt

Tavshedspligt er en ufravigelig del af mit arbejde som terapeut. Alt, hvad vi taler om, forbliver mellem os, og jeg deler aldrig oplysninger med andre uden din forudgående accept. Denne fortrolighed skaber et trygt rum, hvor du kan føle dig set, hørt og forstået, uden at frygte dom eller eksponering.

Priser

• Individuel samtale (60 min.): 850 kr.
• Parsamtale (90 min.): 1100 kr.
• Familieterapi (90 min.): 1100 kr.

Telefon- eller onlineterapi kan aftales efter behov. Desuden tilbyder jeg hjemmebesøg i Københavnsområdet mod et kørselstillæg på 3,44 kr. pr. kilometer. Betaling sker via kontanter eller MobilePay.