Skilsmisse

En af de største kriser, man kan stå i er, når en familie bliver opløst. En skilsmisse rammer hele familien og er en stor livsomvæltning. At komme igennem og forstå en skilsmisse kan være en langsom proces – særligt for børnene.

Som forældre kan det være en ekstra svær tid at komme igennem, på grund af en del praktiske ting, ens egne følelsesmæssige udfordringer og børnenes reaktioner. Derfor kan det være gavnligt, at vi snakker om hvad I kan gøre for at  passe bedst muligt på jeres barn/børn i den periode.

Oftest kan der være særlige udfordringer ved:

Forældresamarbejdet 
At snakke med ens barn om skilsmissen?
Barnets reaktioner på skilsmissen 
Hvordan man bedst støtter børns reaktioner
Hvordan man indretter hverdagen bedst muligt med dele-børn
Når man bliver forelsket igen
Den sammenbragte familie ”Dine, mine og vores børn”

I min familierådgivning tager jeg udgangspunkt i jeres måde at være familie og forældre på.
Sammen ser vi på, hvad jeres udfordringer er og hvad der fylder i jeres familie. Herefter giver jeg mit professionelle og faglige bud på, hvordan I kan styrke jeres familierelationer og forbedre hverdagen og det sunde samspil i jeres familie.

Børn og skilsmisse

Med et stort antal skilsmisser hvert år kan det være én af de udfordringer, som mange familier møder i dag.

En skilsmisse kan være den bedste løsning for et kuldsejlet ægteskab, hvis man i
stedet finder sammen i et forældreskab omkring børnene. 

 

En tredjedel af alle børn oplever, at deres forældre går fra hinanden og det påvirker i høj grad også dem. 

Man kan tænke, at barnet klarer det godt, men undersøgelser fra Børns Vilkår viser at 20% af børn i skilsmisser ikke snakker med nogen om det. Uanset hvordan skilsmissen foregår, viser erfaringerne, at børnene tumler med en masse tanker, følelser og spørgsmål, som de kan have rigtig god hjælp af at få delt med andre.

 

Jeg er uddannet til Certificeret børnegruppeleder hos Centeret for Familieudvikling for netop at kunne samle og hjælpe børn i skilsmissefamilier med at få sat ord på deres tanker og oplevelser. 

Samtalegrupper er tænkt som et forebyggende tilbud. Der er ikke tale om terapi, men jeg ønsker at give børnene mulighed for i et trygt og neutralt rum at kunne sætte ord på deres oplevelser og give dem konkrete redskaber til at tackle deres følelser og tanker.
Erfaringer viser, at børn lærer meget af at spejle sig i jævnaldrende og i at udveksle erfaringer i børnehøjde.

Der er tavshedspligt i gruppen, hvilket betyder, at jeg som børnegruppeleder ikke fortæller personlige oplysninger videre til andre – med mindre børnene selv giver mig lov til det. 

Jeg opretter grupper løbende. Kontakt mig gerne for flere informationer om dette. 

Priser og samtaler

Individuel 1:1 samtaler á 60 min: 650 kr 

Familie- og forældre samtaler á 90 min: 900 kr 

Telefon og online rådgivning kan aftales efter behov. 

Hjemmebesøg er muligt i Københavnsområdet mod kørselstillæg på 3,44 kr. pr kilometer.  

Jeg tager både kontanter og mobilepay.

sted

Jeg holder samtaler på Holger Danskesvej 3b på Frederiksberg

Der er god parkering i området for dig, der kommer i bil og huset ligger 5 min fra Brønshøj Torv, hvor der er stoppested for 2a, 5a, 10 og 350s 

afbudspolitik

Hvis du bliver forhindret eller bliver syg, er det vigtigt, at du melder afbud så hurtigt som muligt, men helst dagen før, skriftligt på sms eller på mail.

Min generelle afbudspolitik er: 

  • Afbud senest 24 timer før.
  • Hvis afbud gives efter de 24 timer før aftale, betales halv honorar. 
  • Hvis intet afbud, betales fuld honorar.